Virkninger af åbne data | data.europa.eu
Gå til hovedindhold
European data
data.europa.eu
Den officielle portal for europæiske data

Virkninger af åbne data

2020-rapporten Economic Value of Open Data undersøger den værdi, som åbne data skaber i Europa. Det er den anden undersøgelse gennemført af Den Europæiske Dataportal, efter rapporten i 2015. Størrelsen af markedet for åbne data skønnes at ligge på 184 mia. EUR og forventes at stige til mellem 199,51 mia. EUR og 334,21 mia. EUR i 2025. Rapporten kigger derudover på, hvordan dette markeds størrelse fordeles blandt forskellige sektorer, og hvor mange mennesker, der er beskæftiget som følge af åbne data. Effektivitetsgevinsterne fra åbne data, f.eks. potentielle omkostnings- og tidsbesparelser, miljøfordele, og forbedring af sprogtjenester, samt dermed forbundne potentielle omkostningsbesparelser undersøges og kvantificeres, hvor det er muligt. Endelig ser rapporten ligeledes på eksempler på og beskrivelser af genbrug af åbne data. De væsentligste konklusioner fra rapporten er opsummeret nedenfor:

  1. Specifikationen og gennemførelsen af datasæt af høj værdi som led i det nye direktiv om åbne data er en lovende mulighed for at løse kvalitets- og kvantitetsbehov i forbindelse med åbne data.
  2. En indsats over for kvalitets- og kvantitetskrav er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt til at nå det fulde potentiale af åbne data.
  3. Genbrugere af åbne data skal være opmærksomme på og i stand til at forstå og løfte dette potentiale.
  4. Skabelse af værdi af åbne data er en del af en bredere udfordring i relation til transformering af færdigheder og processer: en langstrakt proces hvis ændringer og virkninger ikke altid er lette at få øje på og måle.
  5. Sektorspecifikke initiativer og samarbejde inden for og på tværs af den private og offentlige sektor fremmer værdiskabelse.
  6. Kombination af åbne data og personlige, delte, eller crowdsourcede data er afgørende for skabelsen af yderligere vækst på markedet for åbne data.
  7. For forskelige udfordringer skal vi undersøge og forbedre flere forskellige tilgange til genbrug af data, der er etiske, bæredygtige og egnede til formålet.

Download undersøgelsen "Economic Impact of Open Data: Opportunities for value creation in Europe (2020)", i sin helhed

Billede
The Economic Impact of Open Data Report: 7 key learnings